Nyhedsbrev Oktober 2017

Dansk sexolog forening logo

Sexologtræf 2017

Dansk sexolog forening sexologtræf banner 1

Hvorfor er det relevant at tale kønsbehåring?
Var et af de centrale spørgsmål vi gerne ville svare på  med dette samtale oplæg. Udover blot et spørgsmål om personlige preference og en live demonstration af en brasiliansk hårfjerning, ver der i høj grad enighed om et spørgsmål om kultur, trends og antagelser om hygiejne.

Så hvor nogle muslimer fjerner næsten hvert eneste hår på kroppen op til særlige religiøse lejligheder og unge mennesker i vesten primært er glatte eller trimmede fordi antagelsen er at det fremmer renligheden så er det fælles for stort set alle mennesker at kønsbehåring er et tema i (sex)livet uanset hvor udtalt eller mangel på samme emnet så er. 

Udover de vanlige påstande om at mode, underholdnings og porno industrien er skyld i et ”forkert” billede af kønsbehåring – så giver svar fra forskellige undersøgelser i USA og Europa en indikation af at overvejelsen for at fjerne sine kønshår er renlighed, partners preference, egen nydelse og det er uanset alder. Dog vokser graden af behåring i takt med alderen. Det kan der være mange årsager til. En anden generation andre værdier. Mindre aktivit sexliv osv.

Det der bla. Bliver interessant at følge er om graden af glat/trimmet forbliver høj når de unge generationer bliver ”de gamle”. Om det har haft en negativ eller positiv indvirkning på miljøet omkring deres underliv. Ie. Sygdomme, infektioner m.m. og om i hvilken grad det påvirker deres sex og samliv, hvis nogen. Eller om der går totalt mode i at lave rigtige frisurer og farvelægning af sin kønsbehåring fordi det lige pludselig bliver på mode at gå med gennemsigte lændeklæder med direkte udsyn til skridtet.

Samtalen konkluderde at en en sund og faktuel samtale om personlig hygiejne og metode, med særligt unge mennesker, vil være med til at styrke et normaliserings billede i samfunds debatten og en accept af egen krop og udtryk.
Skrevet af Anders Hage

Forstå dine klienter (og dig selv) endnu bedre gennem drømme
Til sexologtræf 2017 holdt Michael Rohde, som er cand.merc., bachelor i psykologi og drømmeforsker, et foredrag med overskriften: ”Forstå dine klienter (og dig selv) endnu bedre gennem drømme”

Sjældent har jeg været til et foredrag, hvor tiden gik så hurtigt, fordi det var så spændende. Michael Rohde fortalte, med udgangspunkt i drømmepsykologi, om drømmetydning og drømmearbejdet i forhold til personlig udvikling og terapi med klienter.

Michael Rohde fortalte om, hvordan vi kan bruge vores natlige drømme til at guide os i livet. De natlige drømme er en dialog med vores bevidsthed og vi kan træne os til at spørge vores drømme til råds, som kaldes drømmeinkubation.

Vi får større selvindsigt, bedre selvværd og forhold til andre ved at arbejde med vores drømme. Drømme handler om noget-lige nu-det-vigtigste i vores liv. At forstå sine drømme er én ting, noget andet er at få mod til at leve dem ud.

Om selve drømmetolkningen fortalte Michael Rohde, at der er nogle symboler og metaforer, men det er ikke altid ligetil, hvad de kan betyde. Den bedste til at forstå drømme er én selv.  Hvis vi skal forstå drømme og tolke dem, kræver det, at vi hører om personens liv, konteksten.

Michael Rohde kom med flere eksempler på disse og symboler og metaforer og var også inde på pointer såsom at par, som (ofte) deler deres drømme med hinanden, oplever større intimitet i forholdet.

Samt de drømme, der ligger tæt på virkeligheden er med til at lære os, det vi er i gang med at lære i vores udvikling. Osv.

Michael Rohde kom også ind på specifikke emner såsom utroskab, voldtægt, homoseksualitet, sex i drømme mm. og han gik i dybden omkring tolkninger, herunder indre og ydre tolkninger.

For mig blev foredraget en god smagsprøve på et emne, som jeg fik lyst til at dykke nærmere ned i og er derfor i gang med at læse Michael Rohdes bog: ”Sådan forstår du dine drømme” og måske derefter bruge drømmearbejdet i mine samtaler med klienter, der hvor det giver god mening.
Skrevet af Sefika Demet Kocak

Bestyrelsens arbejdsweekend 3-5 Nov. 2017
Vi nærmer os den årlige arbejdsweekend, hvor vi vil fokusere på at få trænet de praktiske daglige processer i foreningen samt udviklet tiltag omkring:

  • Salg, marketing og medlemsrekruttering
  • Synlighed, engagement og aktiviteter for 2018
  • Arbejde videre med 2020 planen

Har du noget du syntes vi skal tage op så send en mail til andershage@yahoo.dk

 

General Forsamling 3 Marts 2018
Sæt allerede nu kryds i kalenderen til foreningens general forsamlingen 3 Marts 2018 som vil foregå på Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg.
Har du ideer til indhold på dagen, vil du selv lave et oplæg eller har du noget helt 3 vi skal tage i betragtning så send dine tanker til info@dansksexologforening.dk

National konference for seksuel sundhed 22-23 Nov. 2017


Sex og Samfund afholder den femte nationale konference for seksuel sundhed i Danmark den 22. og 23 november på Hotel Nyborg Strand. Der vil være konference, workshops og en markedsplads. Dansk Sexologforening deltager med en stand på markedspladsen. Her vil vi præsentere Dansk Sexologforening, vores vision og foreningens medlemmer. Ønsker du at vi skal medbringe materiale fra dig, flyers, visitkort mm. Så aflever / send til:

– Lars Juhl, Holmehuse 25, 4000 Roskilde (telefon 40360123) eller

– Gitte Storm, Under Rønnene 2A, 8220 Egå (telefon 40198048)

Program og information om konferencen kan du se her: http://www.seksuelsundhed.dk/forside.aspx?CalendarEventID=2338&m=Calendar

Aktiviteter og nyt fra medlemmer
Vi har modtaget en invitation til alle foreningens medlemmer om at komme og fejre Carl-Mar fødselsdag lørdag den 21/10.
Kontakt Carl-Mar hvis du ønsker at deltage via www.carl-mar.dk

Ønsker du at få dine egne aktiviteter på kalenderen så klik her.

Præsentation: Marie Oddershede

Marie Oddershede – Hvorfor valgte jeg at uddanne mig til sexolog?Sexolog Marie Oddershede

Min interesse for seksualitet startede i teenageårene, hvor jeg udforskede hele den verden og min egen krop, en hel masse, og havde meget stort udbytte af det. Min rødstrømpe-mor havde, blandt andet  ’Kvinde kend din krop’ og ’Hiterapporten’ stående i bogreolen. Så jeg læste mig til en masse viden og inspiration.

I min Blå bog fra gymnasiet 1994, skrev mine kammerater:

Da Marie er ret garvet, er hun næsten umulig at forarge. Maries faste bemærkning til en forargelig, saftig historie er altid ’Åhr det er da ikke så slemt’.

Og under ’Vores fremtidsplaner’ skriver de: Sexrådgiver på Alt for Damerne.

Med ægteskab og 4 graviditeter, fødsler, amning og småbørns-liv, blev seksualiteten sat lidt i dvale i en årrække.

Efter skilsmissen, fik jeg helt nye indsigter i seksualiteten. Jeg oplevede pludselig hvordan sex kunne have en helende effekt på både krop og psyke, og oplevede at få orgasmer på helt nye måder. Jeg blev introduceret til blandt andet Tantra, BDSM, og syntes det var en utrolig spændende verden.

Derfor valgte jeg at uddanne mig til sexolog hos Carl-Mar Møller. Jeg er meget fascineret af Carl-Mars tilgang til mennesker, og ikke mindst de resultater han får ud af det. Det var et meget givende år, med enormt meget ny viden, og en helt ny menneskelig indsigt, både i mig selv og i andre mennesker. Min rummelighed blev også meget større, i løbet af det år.

Jeg forventer at påbegynde uddannelse hos Sexologiskolen, hos Yasmin Fox, i 2018, hvor jeg vil bygge på med Tantra Yoga, og specialistuddannelsen i Vaginalterapi.

Jeg synes det er enormt fascinerende hvor kompleks menneskekroppen er, og hvor stor betydning det har for at have det godt, at man har det godt med sin seksualitet.

Jeg har altid kæmpet lidt med vægten, og har 70% af tiden, været let overvægtig. Så har jeg hadet mig selv, og gået på skrap slankekur, og tabt mig 15 kg. Nøj hvor har jeg brugt meget krudt på, ikke at være tilfreds med min krop, og hele tiden synes at jeg skulle tabe mig.

Da jeg mødte min nuværende mand, som ikke tiltrækkes af tynde kvinder, og elsker mig og min krop, uanset om jeg vejer 85 eller 70 kg (faktisk mest, hvis det er 80-85, men han kan også godt leve med kun 70), oplevede jeg hvor kæmpestor lettelse det var, ikke at kæmpe for at skulle være anderledes end jeg var.

Lige nu, vil jeg gerne tabe mig lidt, fordi jeg synes det er irriterende at maven er i vejen, når jeg laver gymnastik, og jeg i det hele taget føler mig for tung. Men, jeg er blevet fuldstændig ligeglad med, hvilken størrelse mine kjoler skal være, for at de passer, og jeg har ikke selvhad over min krop.

Jeg synes det er SÅ synd for alle de kvinder, som ikke er glade for deres krop. Og det er IKKE slankekure, silikonebryster, rynkebehandlinger, hårfarve osv. Som gør dem lykkelige…

Min mission
Jeg vil så gerne gøre mit til, at mennesker skal acceptere dem selv som de er, og ikke hige efter idealer, med en forventning om at det vil gøre dem lykkelige.

Jeg vil også gerne slå et slag for, at mennesker finder ind til kernen af deres egen seksualitet, som jeg mener er hele grundlaget for at have det godt. Ikke sådan forstået, at man skal have en hel masse sex, for at føle sig lykkelig. Men det er vigtigt, at man kan mærke sig selv.

Du ved sikkert også, hvordan en seksuel oplevelse, kan være vidt forskellig, alt efter hvordan man har det psykisk, hvordan ens mind-set er, og hvordan partneren er.

95% handler om hvad der foregår i hjernen. Oplevelsen af orgasmer, og det udbytte man kan have at den seksuelle oplevelse bagefter.

Jeg vil også gerne gøre mit til, at gøre op med forestillingen om at sex = pik i kusse, og at lyst = våd kusse og stiv pik, og mange andre forestillinger. Jeg havde en gang et forhold til en mand, som var helt impotent, og dermed slet ikke kunne ’præstere’ noget med pikken. Men han havde masser af lyst, og det blev fantastisk sex, med et helt andet udgangspunkt, end jeg havde prøvet før.

Jeg synes at hele sexlegetøjs-branchen, er med til at åbne mulighederne for alt det andet. Alle de seksuelle oplevelser man også kan have. Jeg mener at sexlegetøj, simpelthen kan fungere som hjælpemidler for at mennesker kan opdage og udforske alle sider af deres seksualitet og deres psyke.

Hvad er det vi vil med Belugi.dk?
Vi vil meget gerne udbrede brugen af sexlegetøj, og selve det, at pleje sit selvværd, sin seksualitet, sit parforhold og sin/sine seksuelle relationer.

Vi vil gerne bidrage til, at det skal være helt almindeligt og acceptabelt at bruge sexlegetøj, for alle mennesker.

Sex er en helt naturlig del, at det at være menneske, så det er rigtig ærgerligt, at det er blevet belagt med så mange tabuer gennem tiden.  Hos Belugi.dk, vil vi gerne bevæge os væk fra, at seksualitet og brugen af sexlegetøj er synonymt med lummer porno.

Man kan godt have fræk sex, være enormt fræk, og for mange er porno også en del af deres sexliv. Det er også helt ok. Men KERNEN er, at alle mennesker har en seksualitet, som kan dyrkes på rigtig mange planer, og det behøver ikke være frækt og porno-agtigt, for at være godt og givende.

Jeg er blevet spurgt, om vi tror vi kan ’tage markedsandele’ fra de andre spillere på markedet, og om, hvad vores strategier for at ’vælte vores konkurrenter af pinden’ er.

Jeg har hver gang svaret, at jeg ikke ser de andre som konkurrenter, og at vi ikke har ambitioner om, at ville tage markedet fra nogen. Det er en branche i rivende udvikling, og jo flere spillere der er på markedet, jo bredere vil kendskabet og accepten blive, og jo flere vil have mod til at forholde sig til deres seksualitet.

Jeg mener helt bestemt, at der er plads til os alle sammen, og at synergieffekten, vil gavne os alle sammen.

På min blogside, på Belugi.dk, vil der i løbet af efteråret også komme en afdeling for mænd. Det bliver en mandeblog, ledet af parterapeut og sexolog Bastian Larsen, med indlæg skrevet af mænd, til mænd.

Jeg vil opfordre alle vores kunder til at skrive til mig, (mo@belugi.dk) om hvordan de bruger produkterne de har købt i vores shop, og hvilket udbytte det giver dem. Jeg håber på den måde, at kunne oplyse og inspirere. Ikke bare mig der skriver, ud fra hvad jeg tror jeg ved og synes,- men fra mange forskellige brugere, til mange andre forskellige brugere.

Vi har valgt at samarbejde med legetøjstester Joan B, som har et meget indgående kendskab til sexlegetøj, og derfor er dygtig til at vejlede brugerne i, at navigere i det enorme udvalg der er på markedet.

Man kan ikke være endegyldig  ekspert på noget så komplekst som seksualitet. Selvfølgelig er der nogle faktuelle mekanismer i menneskekroppen, og der er en masse videnskabelige undersøgelser til grund for eksperternes udsagn. Men, da alle mennesker er forskellige, er der rigtig mange afvigelser fra det, videnskaben har bevist. Så selvom jeg har læst en rasende masse bøger og seksualitet, og sagtens kan påstå en hel masse, med eksperternes ord i ryggen, så vil jeg alligevel forsøge at være ydmyg over for det faktum, at alle mennesker er forskellige.

www.belugi.com

Ledige stillinger i Dansk Sexologforening

Dansk Sexologforening logo nyhedsbrev

 

Stillingsannonce

Udover en masse kaffe og gode grin, er der rigeligt at se til i Dansk Sexologforenings bestyrelse. Jagten på gode, søde, sjove og kompetente mennesker er konstant. Derfor har vi besluttet at slå nogle ledige stillinger i Dansk Sexologforening op, både til bestyrelses arbejdet men også mindre projekt arbejde. 😊

Stillings annonce dansk sexologforening

Kassere i Dansk Sexologforening
Er du god til tal og struktur, så bliver stillingen som kassere ledig i 2018!
Som kasser er du din økonomiske rygrad i foreningen, udover ansvaret for regnskab og budgetter. Så håndtere du medlemskontingent,  rykker forløb og er tungen på vægtskålen når bestyrelsens ambitioner for spanderbukserne på.

Bestyrelsesmedlem i Dansk Sexologforening
Har du lyst til at give en hånd med i bestyrelsen fra marts 2018?
Som medlem af bestyrelsen tage ansvaret for et enkelt område som aktivitetskalender, medlemshvervning, nyhedsbrev eller have mange forskellige hatte på og være med i kommunikations afdelingen, standard udvalget eller en af udviklings teamet.

 

Ideer og projekter:
Igennem årene er der tænkt mange tanker og lavet mange planer i Dansk Sexologforening og begrænsningen for at realisere dem har primært været menneske sved og hjerne indsats – når “alle” kan skaffe penge til deres planer hvis arbejdet er godt nok lavet, så kan vi også. Vi har dog hårdt brug for din hjælp!!!

Dansk sexologforening projektKærlighed og sex er et sindsygt spændende og vigtigt område vi alle engagere os i, ikke kun for vores egen skyld, men også for hinandens. Så har du, eller kender du nogen med følgende interesser eller kompetencer, så sæt os i kontakt med hinanden:

  • Udvikling af visuelt materiale til website, sociale medier og marketings materiale m.m.
  • Medlemshvervning, udvikling og implementering af nye tiltag og kampanger som sikre fastholdelse samt flere nye medlemmer.
  • Fundraising, der skal penge ind i tanken.
  • Info kampanger og seksual oplysninger samt undervisning, udvikling og implementering
  • Video produktion, vi vil gerne have en aktiv online kanal med seriøst kvalitets indhol

Vi tager også gerne imod uopfordret ansøgning hvis du har fået en god ide kontakt Formand Lars Juhl på 40360123

Frivilligt arbejde:

Har du lyst til give af din tid, indsats, energi, mening, kompetence eller andet, men ikke ved hvor det passer ind, eller ikke kan investere din indsats regelmæssigt. Så mangler vi tjenerer, værtinder, fotograf, kok, bartender og staff generelt til event og kampange afvikling. Kontakt os. for at blive en del af teamet. 🙂

Om arbejdet generelt:
Det meste af arbejdet foregår online via Skypemøder med hele eller dele af bestyrelsen eller arbejdsgruppen. Vores platform er baseret på Google’s produkter – så et kendskab til gmail, gdrive, google kalender, G-sites, i forvejen er godt men ikke en forudsætning. Kender du ikke tjenesterne i forvejen så kræver det blot en almen PC færdighed og vilje til at bruge nogle timer på at sætte dig ind i tingene. Bestyrelsen mødes fysisk 4 gange om året, en hel dag, for at arbejde igennem og tage de vigtige beslutninger i rum sammen.

Arbejdet er frivilligt og ulønnet. Du får dine rejse og transport udgifter dækket ifb. med aktiviteter og møder.

Læs også vores vedtægter.

Om dig:
Vi leder efter dig som kan følge en plan, udfylde sin rolle, tage et ansvar, gennemføre en opgaver, har lyst til at hjælpe andre og kan tænke selvstændigt. En som kan sige til og fra, kender egne styrker og begrænsninger og som har lyst til dedikere en bid af sine ressourcer til denne fantastiske forening.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Bestyrelsen.