Nyhedsbrev december 2017

Dansk Sexologforening nyhedsbrev

 

Persondataloven for private virksomheder.

Fra 1 januar er der opstramninger vedrørende hvordan og hvad der må opbevares af personoplysninger i private virksomheder.
Gælder også navn og adresse, telefon nummer.

De nye regler kan læses på dette link; www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828.

Hvis man er interesseret i at få et kursus, kan Jette Hastrup kontaktes via hjemmeside: www.jettehastrup.dk

Venlig Hilsen,
Carsten Kindberg.

Update fra arbejdsweekend 3-5 Nov. 2017

Dansk Sexologforening bestyrelse

Det er skønt at mødes nogle dage i træk og virkeligt fordybe sig i foreningsarbejdet, få talt det hele igennem, tænkt nye tanker og få udfordret de gamle. Vi har de seneste 2 år gjort alt hvad vi kunne for at optimere arbejdsprocesser og standardiseret bestyrelses arbejdet – Så uanset hvilken bestyrelse der måtte sidde i foreningen, så er der er et testet og anvendeligt grundlag for at udføre foreningens arbejde. Vi har kort sagt ORGANISERET os. Vi er nu nået til den del af arbejdet hvor infrastrukturen skal stå sin prøve og fokuset bliver rettet mod mere synlighed og engagement. Det betyder at indsatsen for 2018 handler om INDFLYDELSE. Har du gode ideer til hvordan Dansk Sexologforening for en tydeligere og mere indflydelsesrig stemme i den offentlige debat så smid os en linje på facebook.  -Anders Hage

Update fra National konference om seksuel sundhed fra vugge til grav

Dansk Sexologforening var med til ”National konference om seksuel sundhed fra vugge til grav” 22-23/11 i Nyborg. På ”markedspladsen” havde vi en lille stand og fik mange gode samtaler og måske også et par nye medlemmer 😊.

Værter for konferensen var Fagligt Netværk for Seksuel Sundhed, Sex og Samfund, Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Forskningscenter (Ålborg Universitet). Det var to dage med taler og workshops. Der blev gennemgået nye tal og trends, talt om seksuelle overgreb og debat om fremtidens seksuelle sundhed.

Det gennemføres for tiden den største undersøgelse om danskerens seksualitet. Projekt SEXUS skal se nærmere på samspillet mellem livsstil, trivsel og seksualitet. Over 50.000 danskere havde ved udgangen af november svaret. Målet er at nå 100.000 besvarelser.

Så nu kommer der dansk forskning på banen, der underbygger vigtigheden og betydningen af vores seksualitet. Undersøgelsen er meget grundig og dækker mand, kvinde, trans og alle mulige tænkelige kombinationer. Dejligt og spændende at der bliver gået så grundigt ind i hvordan sex og sundhed hænger sammen. Mon ikke der er noget positivt for alle sexologer at dette emne bliver taget så seriøst op?

Igen var der alarmerende tal for klamydia infektion, 35.000 tilfælde i aldersgruppen 14-29 år!!!

Læs mere om Projekt SEXUS   https://www.projektsexus.dk/

Dokumenter og oplæg fra Konferensen vil blive tilgængelige her.  http://www.seksuelsundhed.dk/aktiviteter.aspx?CalendarEventID=2338&m=Calendar

National konference om seksuel sundhed fra vugge til grav

Du kan se hvad der var på menuen og finde mere information om konferencen her

Aktiviteter og nyt fra medlemmer

  • Det næste spændende på programmet er General Forsamling d. 3 Marts 2018 du kan allerede nu tilmelde dig ved at sende en mail til lars.juhl@sexogpar.dk. Ønsker du at stille op til bestyrelsen så læs mere her
  • Læs præsentationen af Jette Siim her.

Sommerfest hos Par, Sexolog og PsykoterapeutSkolen – Festen starter lørdag den 2/6 kl 15:00
24 timer for voksne og børn. Sommerfest med leg, snak, langbord og bål. Medbring din egen mad, drikke og telt.

Tilmelding hos Carl-Mar, 77@carl-mar.dk
Gratis for foreningens medlemmer.

Avderødvej 45, 2980 Kokkedal, Danmark

Vil du købe bøger eller spil af Carl-Mar, så giver han os 30% i rabat noter du er medlem af Dansk Sexologforening ved bestilling. 🙂

Nærvær og tillid

Har du tænkt på hvad dit nærvær betyder for dig og for de mennesker du er sammen med? Mange mennesker oplever at deres nærmeste “forsvinder”, de er ikke tilstæde. Fysisk er de i rummen men beskæftiget med mobiltelefon eller computer. I går så jeg en mor sidde på café med et lille barn. Barnet søgte moderens opmærksomhed, men uden held. Hvad tror du det betyder for barnets opvækst og opfattelse af hvad der skal til for at få opmærksomhed og kærlighed? Se denne video “still face experiment” -Lars Juhl

Logo og design

Vi har valgt at give forenings logo et brushup, så det tager sig lidt bedre ud på print og kan anvendes i en bedre kvalitet end det materiale vi har haft at arbejde med indtil videre. Vi arbejder videre med at få lavet en fuld grafisk pakke så både medlemmer, journalister og bestyrelsen har noget at arbejde med. Kom med feedback på facebook.

DanskSexologforeningLogoD2

Dansk Sexologforening logo

Dansk Sexologforening logo cover

Dansk Sexologforening logo cover eller banner.

 

Vigtigt ny fra Datatilsynet!

 

Persondataloven for private virksomheder.

Fra 1 januar er der opstramninger vedrørende hvordan og hvad der må opbevares af personoplysninger i private virksomheder.
Gælder også navn og adresse, telefon nummer.

De nye regler kan læses på dette link; www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828.

 

Hvis man er interesseret i at få et kursus, kan Jette Hastrup kontaktes via hjemmeside: www.jettehastrup.dk

Venlig Hilsen,
Carsten Kindberg.

Præsentation: Jette Siim

Jette Siim

“vi er mest lykkelige og tilfredse, når de talenter vi udvikler og de succeser vi opnår, udspringer af og er i dyb harmoni med hvem vi i virkeligheden er.”

Jeg elsker at være i naturen. Løb, gåture, Mountainbike, Stand Up Paddle og svømme i de skønne søer omkring Silkeborg. Jeg danser mavedans og mediterer, som også giver mig mening, retning, glæde og livskvalitet.

Hvordan arbejder jeg?

Jeg er uddannet i personlig udvikling bestående af både de klassiske og de sidste nye videnskabeligt baserede metoder indenfor coaching, som kombinerer et helhedsorienteret syn på mennesker og udvikling.

Coaching og terapi hos mig giver mine klienter kraftfulde redskaber til at gøre en positiv forskel og udvikler det hele menneske i stedet for kun at fokusere på de seksuelle, følelses- eller karrieremæssige samt materielle og relationelle problemstillinger.

Min måde at coache og give terapi på handler om, at hjælpe mennesker med selv at finde svar og løsninger, og om at udvikle alle de sider, som vi normalt ikke giver os selv lov til at få udfoldet.

I samarbejde med klienten hjælper jeg med at finde indre svar, at opdage nye muligheder og udvikle glemte ressourcer.

Hos mig er der mulighed for helhjertet at få coaching og terapi ind i et egenomsorgs- og selvudviklingsforløb, hvor der findes svar og ressourcer frem, som klienten måske ikke tror der findes eller blot har glemt det.

Jeg er meget optaget af det bevidste og tantriske parforhold og ser en kærlighedsrelation, kortvarrigt eller af længere varighed, som en enestående mulighed for personlig udvikling.

Jeg har skabt et koncept, der hedder “Mavedans-& Samtale-salon for kvinder”.  Det er workshops af kortere eller længere forløb for grupper af kvinder, hvor vi indleder med mavedans.
Her lærer jeg fra mig af mavedansens feminine energi og kropsbevidsthed på et niveau, hvor alle kan være med og hvor deltagerne oplever, hvor befriende og glædesfyldt, det er at mærke og anerkende sin krop. Og herved lære at elske sig selv og sin krop præcis, som den er.

Jeg underviser på et afslappet og sjovt begynderplan, hvor alle kan være med uanset alder og størrelse.

Efter ca. 1 times dans fortæller jeg om, hvordan vi kan få mere glæde og naturlig balance i livet, uanset om man er single eller i et forhold.

Der er emner som f. eks. selvtillid og selvværd. Kærlighed til sig selv og sin krop. Kommunikation og bevidsthed. De 5 kærlighedssprog osv.

Jeg bruger hvad jeg har lært på sexolog og coach-uddannelserne samt hvad jeg løbende videreuddanner mig i og lader mig inspirere af.

Jeg fortæller også om den tusinde år gamle mavedans, som jo oprindelig var en frugtbarhedsdans.

På disse aftener får alle lejlighed til at tale sammen om det, der giver mening for at leve det gode kvindeliv. Alt foregår i et anderkendende og respektfuld rum, hvor alle er velkomne til selv at bringe vigtige emner frem.

Lidt om mig

Jeg er født i 1960 og bor i Gjern. En lille aktiv landsby i Søhøjlandet. Jeg har en dejlig stor familie; 4 voksne sønner, 4 svigerdøtre og 6 børnebørn. Jeg er Akutsygeplejerske på Regionshospitalet Herning, hvor jeg også fungerer som coach. Jeg har min sexolog-og coachpraksis  ved siden af privaten i Gjern.

Jeg er uddannet på ID Academy, som ledes af Ole Vadum Dahl, en af Danmarks mest respekterede og trendsættende eksperter indenfor coaching, kommunikation og personlig udvikling.

Jeg er uddannet sexolog hos Joan Ørting, som har været et indledende afsæt til at forsætte med at udvikle kvaliteten af min terapi ved løbende at modtage egenterapi, supervision og deltage i workshop og kurser.

En sexolog eller coach bliver aldrig bedre end sit eget personlige udviklingsniveau.

Kærlig hilsen
Jette Siim
ID Lifecoach og sexolog.