Jette Siim

“vi er mest lykkelige og tilfredse, når de talenter vi udvikler og de succeser vi opnår, udspringer af og er i dyb harmoni med hvem vi i virkeligheden er.”

Jeg elsker at være i naturen. Løb, gåture, Mountainbike, Stand Up Paddle og svømme i de skønne søer omkring Silkeborg. Jeg danser mavedans og mediterer, som også giver mig mening, retning, glæde og livskvalitet.

Hvordan arbejder jeg?

Jeg er uddannet i personlig udvikling bestående af både de klassiske og de sidste nye videnskabeligt baserede metoder indenfor coaching, som kombinerer et helhedsorienteret syn på mennesker og udvikling.

Coaching og terapi hos mig giver mine klienter kraftfulde redskaber til at gøre en positiv forskel og udvikler det hele menneske i stedet for kun at fokusere på de seksuelle, følelses- eller karrieremæssige samt materielle og relationelle problemstillinger.

Min måde at coache og give terapi på handler om, at hjælpe mennesker med selv at finde svar og løsninger, og om at udvikle alle de sider, som vi normalt ikke giver os selv lov til at få udfoldet.

I samarbejde med klienten hjælper jeg med at finde indre svar, at opdage nye muligheder og udvikle glemte ressourcer.

Hos mig er der mulighed for helhjertet at få coaching og terapi ind i et egenomsorgs- og selvudviklingsforløb, hvor der findes svar og ressourcer frem, som klienten måske ikke tror der findes eller blot har glemt det.

Jeg er meget optaget af det bevidste og tantriske parforhold og ser en kærlighedsrelation, kortvarrigt eller af længere varighed, som en enestående mulighed for personlig udvikling.

Jeg har skabt et koncept, der hedder “Mavedans-& Samtale-salon for kvinder”.  Det er workshops af kortere eller længere forløb for grupper af kvinder, hvor vi indleder med mavedans.
Her lærer jeg fra mig af mavedansens feminine energi og kropsbevidsthed på et niveau, hvor alle kan være med og hvor deltagerne oplever, hvor befriende og glædesfyldt, det er at mærke og anerkende sin krop. Og herved lære at elske sig selv og sin krop præcis, som den er.

Jeg underviser på et afslappet og sjovt begynderplan, hvor alle kan være med uanset alder og størrelse.

Efter ca. 1 times dans fortæller jeg om, hvordan vi kan få mere glæde og naturlig balance i livet, uanset om man er single eller i et forhold.

Der er emner som f. eks. selvtillid og selvværd. Kærlighed til sig selv og sin krop. Kommunikation og bevidsthed. De 5 kærlighedssprog osv.

Jeg bruger hvad jeg har lært på sexolog og coach-uddannelserne samt hvad jeg løbende videreuddanner mig i og lader mig inspirere af.

Jeg fortæller også om den tusinde år gamle mavedans, som jo oprindelig var en frugtbarhedsdans.

På disse aftener får alle lejlighed til at tale sammen om det, der giver mening for at leve det gode kvindeliv. Alt foregår i et anderkendende og respektfuld rum, hvor alle er velkomne til selv at bringe vigtige emner frem.

Lidt om mig

Jeg er født i 1960 og bor i Gjern. En lille aktiv landsby i Søhøjlandet. Jeg har en dejlig stor familie; 4 voksne sønner, 4 svigerdøtre og 6 børnebørn. Jeg er Akutsygeplejerske på Regionshospitalet Herning, hvor jeg også fungerer som coach. Jeg har min sexolog-og coachpraksis  ved siden af privaten i Gjern.

Jeg er uddannet på ID Academy, som ledes af Ole Vadum Dahl, en af Danmarks mest respekterede og trendsættende eksperter indenfor coaching, kommunikation og personlig udvikling.

Jeg er uddannet sexolog hos Joan Ørting, som har været et indledende afsæt til at forsætte med at udvikle kvaliteten af min terapi ved løbende at modtage egenterapi, supervision og deltage i workshop og kurser.

En sexolog eller coach bliver aldrig bedre end sit eget personlige udviklingsniveau.

Kærlig hilsen
Jette Siim
ID Lifecoach og sexolog.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: