Mit navn er Dianna Alexandersen. Jeg er sexolog og parterapeut med praksis i Gentofte.
Jeg hjælper helt almindelige par med at genfinde kærligheden, nærværet og lysten til hinanden – også når hverdagen, misforståelser eller svære perioder har skabt afstand.
Jeg tilbyder altid en indledende samtale, hvor vi sammen afklarer jeres situation, ønsker og behov. Det er vigtigt for mig at sikre, at jeg er den rette til at støtte jer – og at kemien føles tryg og tillidsfuld begge veje. Når fundamentet er på plads, tilrettelægger jeg et skræddersyet forløb, hvor vi målrettet arbejder hen imod den forandring, I ønsker.
I terapien har jeg særligt fokus på kommunikation, hverdagskærlighed, intimitet og forståelsen af, hvordan vores tankemønstre og adfærd påvirker hinanden. Jeg skaber et trygt rum, hvor begge parter bliver hørt og mødt. Jeg arbejder med konkrete og enkle redskaber, tilpasset det enkelte pars liv og hverdag – for jo mere anvendeligt det er i hverdagen, desto større er sandsynligheden for varig forandring.
Samtalerne kan foregå i min praksis i Gentofte eller online.
Udover parterapi tilbyder jeg individuel terapi inden for samme områder samt problematikker som selvværd, rejsningsproblemer, manglende lyst og andre seksuelle udfordringer.
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende indledende samtale.